Undervisning og kompetenceopbygning
Vi hæver jeres AI-modenhed niveau for niveau
AI skaber først værdi når jeres folk er trygge ved at bruge den. Vi underviser jeres team hands-on og tager organisationen fra de første sikre skridt til avanceret brug i hverdagen. Undervist af en ingeniør med 8 års erfaring i maskinrummet.
Undervisning der følger jeres modenhed
Vi tilpasser undervisningen til jeres ståsted. En organisation, der lige er begyndt, har brug for noget andet end en, hvor AI allerede er en del af hverdagen. Derfor møder vi jer der hvor I står, og bygger kompetencerne op trin for trin.
AI-modenhedstrappen
Fem trin fra status quo til strategisk forspring. Undervisningen flytter jer ét trin ad gangen.
- 0
Status quo
Ingen sanktioneret AI. Organisationen er uopmærksom, overvældet af mulighederne eller bevidst afventende.
- 1
Spredte initiativer
Enkelte ildsjæle bruger AI til egne opgaver. Resultaterne deles sjældent og forsvinder med personen.
- 2
Anerkendt opkvalificering
AI er et navngivet, strategisk emne. Ledelsen finansierer kompetenceløftet, mens brugen stadig er frivillig.
- 3
Forankret praksis
Fælles værktøjer er udrullet på tværs, alle bruger dem dagligt, og governance er på plads.
- 4
Strategisk differentiering
AI behandles som en strategisk kapabilitet med roadmap, projektledelse og egenudvikling hvor det skaber forspring.
Skygge-AI
Skygge-AI løber som en risiko gennem hele trappen: medarbejdere bruger AI udenom de officielle rammer. Risikoen er størst nederst, hvor intet er sanktioneret, og aftager i takt med at officielle værktøjer og klare retningslinjer fjerner behovet for at gå udenom.
Klar til at løfte jeres team?
Tag en kort, uforpligtende snak med os, så finder vi ud af hvor I står, og hvordan et undervisningsforløb bedst flytter jer videre.